Ægtepagt
Når man indgår ægteskab, er det en lykkelig begivenhed med forberedelser, fest og gensyn med familie og venner.
De færreste tænker over at man på første dag i ægteskabet er stillet juridisk væsentligt anderledes end tidligere.
Udgangspunktet er, at værdierne hver ægtefælle ejer bliver delingsformue.
Delingsformuen skal deles lige ved separation, skilsmisse og dødsfald.
Det gælder dog ikke pensionsordninger i form af ratepensioner og alderspensioner, her er udgangspunktet det modsatte, at de ikke deles.
Pensioner er dog ikke særeje, men dog ”uden for delingsformuen”.
Vil man ændre på lovgivningens udgangspunkt, er det et krav at man opretter en ægtepagt.
Ved en ægtepagt kan man oprette fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje, herunder bl.a. anpartssæreje og tidsbegrænset særeje.
Man kan også gøre pensionsordninger til særeje eller fælleseje.
Ægtepagt kan spille en betydelig rolle ved rådgivning af virksomhedsejere, der indgår samarbejde med andre om at eje en virksomhed, og ved generationsskifte.
Man bør ikke oprette en ægtepagt uden grundig drøftelse med en specialist på området.
Vi har mange års erfaring i oprettelse af ægtepagter, og rådgiver i samme forbindelse om oprettelse af testamenter, da testamente og ægtepagter skal vurderes i sammenhæng.